Loader siden...
Bliv genopfinder

Få det bedste ud af dagen

Hobbyer er lidt ligesom morgenmad

– En god hobby kan puste nyt liv i hjemmet og give en hel masse god energi og livsglæde. Derfor har Havrefras sat sig for at inspirere danske familier til at få det bedstre ud af dagen sammen, ved at sætte en time af til hverdag, og prøve nye, sjove hobbyer. Vi kalder det Hobbytimen, og lige nu fokuserer vi på “upcycling”.

Hvad er upcycling?
Det har ikke noget at gøre med cykler – selvom man sagtens kan upcycle en cykel! Det handler om at finde på nye måder at genbruge eller genopfinde gamle, brugte ting i stedet for at smide dem ud. Verden er nemlig fyldt med affald, som vi sagtens kan få glæde af igen, hvis vi bruger en lille smule tid og fantasi.

Sæt en time af med #hobbytimen allerede i dag. Få idéer her på siden, bagpå Havrefras pakken eller på Instagram. I kan se andre familiers projekter og dele jeres egne med #hobbytimen @havrefras_dk, og hvis I deler, er I med i konkurrencen om en genial ladcykel.

God fornøjelse!

Få det bedste ud af dagen
76% Fuldkorn - rig på fibre
Scrapbooking

Kom i gang med papmache!

Start med at lave en fin papmachegris. Brug den som sparegris eller lad den stå og pynte.

I skal bruge:

  • En bunke gamle aviser
  • Almindelige balloner (runde)
  • Tapetklister
  • Små plastik- eller papkrus
  • Kraftigt pap (brug evt. den tomme Havrefras pakke)

Start med at puste ballonen op. Derefter kan I rive aviserne i mindre stykker, så de ligger klar. Bland tapetklisteret efter anvisningen på pakken. Nu kan I klippe jeres krus til. I skal bruge 4 små ben til grisen og en lille tryne. Dernæst skal I klippe to ører ud af pap. Form dem som griseører ligesom på billedet og husk at lave en limkant på ørerne, så de kan sidde fast på ballonen. I kan også klippe en grisehale af pap. Fastgør ben, tryne, hale og ører på ballonen med tape. Dyp avisstykker i tapetklister og beklæd ballonen. Der skal 3-4 lag på grisen. Lad grisen tørre. Efter en uges tid, kan I male grisen. Hvis den skal bruges som sparegris, skærer I blot et lille hul i ryggen på grisen.

Papmache

Fra morgenbord
til fuglehus

Genopfind mælkekartonen

Når I har tømt mælke- eller yoghurt­kartonen efter en god skål Havrefras, kan fuglene flytte ind i den!

Kartonen kan nemlig genopfindes som fuglehus eller foderbræt.

I skal bruge:

  • 1 tom mælkekarton
  • 1 saks/hobbykniv
  • Akrylmaling eller tuscher
  • Evt. ispinde og ekstra pap
  • Fuglefrø!

Klip et stort hul i to modsatte sider på kartonen, så man kan se igennem den. Husk, at der skal være plads til fuglefrø i bunden. Lav et hul foroven og bind snor i, hvis altså huset skal hænge.

Mal huset så det bliver rigtig flot. I kan lave et lille skilt, hvor der står ”Café Pip” eller lime ispinde på toppen, så der kommer tag på.

Fyld fuglefrø i, og hæng huset et godt sted.

Morgenbord

Lær at trylle!

Hvis I elsker at underholde, kan I prøve at lære nogle sjove trylletricks. Find en masse tricks på nettet, hvis det frister. Her er et trick for begyndere:

I skal bruge:

  • 2 tændstikæsker (en tom og en fuld)
  • 1 elastik
  • 1 bluse med lange ærmer

Tøm en tændstikæske med tankens kraft
Den fyldte tændstikæske skal sættes fast om håndleddet med en elastik. Træk ærmet ned over æsken, så den er skjult for publikum. Hold armen med tændstikæsken om håndleddet i ro og fortæl publikum, at man kan tømme en tændstikæske med tankens kraft. Tag den tomme tændstikæske frem og ryst den foran publikum. Den rasler, fordi du jo samtidig ryster den fyldte tændstikæske, der er skjult under ærmet. Nu kan du pege dramatisk på tindingen med den anden hånd og knibe øjnene sammen, imens du laver en uhyggelig brummelyd (Det er helt sikkert sådan det ser ud, når man tryller tændstikker væk med tankens kraft). Overræk den tomme æske til publikum og lad dem se, at den nu er tom. Ta-dah!

Scrapbooking

Fra tom æske
til flot opbevaring

Genopfind Havrefras

Når I har spist den sidste Havrefras, kan den tomme æske leve videre på reolen i børneværelset. Den kan nemlig forvandles til en tidsskriftsamler, som I kan fylde med skolehæfter og tegneserier!

I skal bruge:

  • En tom Havrefras pakke
  • En saks
  • Gavepapir eller akrylmaling
  • Evt. pensler

Det er faktisk ret nemt, hvis I bruger den seneste Havrefras pakke: Klip langs de stiplede linjer på æsken, fjern toppen og vupti! Nu har I en ny tidsskriftsamler!

Mal den i flotte farver eller beklæd den med gavepapir. Se hvordan @ceciliasgoda og hendes familie gjorde på Havrefras’ Instagramprofil @havrefras_dk

Genopfind Havrefras

Fra gamle røjsere
til nye solsikker

Genopfind gummistøvlerne

Når de gamle gummistøvler har pjasket i deres sidste vandpyt, kan de genopfindes, så I kan få glæde af dem igen. De er tit superseje og farverige, så det er synd at smide dem ud, når de kan få nyt liv.

I skal bruge:

  • Gummistøvler
  • 1 hobbykniv
  • Jord
  • Blomsterfrø

Det er egentlig ret enkelt; prik huller i sålerne på gummistøvlerne, så der kan sive vand ud i bunden. Put jord i støvlerne og så nogle blomster! Støvlerne kan f.eks. hænge på plankeværket eller stå op ad en mur.

Genopfind gummistøvlerne

Start en samling!

De fleste samler på et eller andet. Det er en god måde at lære om mennesker, steder og ting. I kan begynde med en lille stensamling. Det er gratis, og I kan garanteret finde sten lige udenfor hoveddøren.

I skal bruge:

  • En æggebakke
  • En tusch
  • Godt vejr til en gåtur!
  • Sten

Det er jo egentlig meget simpelt: Tag sko og overtøj på og gå ud og find nogle sten! I kan gå tur på stranden (hold også udkig efter forsteninger!), i haven, skoven, parken osv. Sørg for at få fyldt lommerne med flotte og spændende sten. Når I kommer hjem, starter den sjoveste del af hobbyen for den ægte samler: Organisering! Snup en æggebakke og sorter stenene i de forskellige rum på en måde, som giver mening for jer. Forsteninger i ét rum, hvide sten i et andet rum, sten med hul i et tredje rum osv. Når stenene er fordelt, kan I skrive dato og findested på æggebakkens låg og give de forskellige rum navne. På jeres næste tur, kan I fylde en ny æggebakke.

Start en samling!

Start en scrapbog!

Scrapbooking handler om at udfylde en bog med gode minder på en flot og dekorativ måde. Det er let at glemme sine familiefotos i gamle mapper på computeren, og det er synd, da en masse gode minder går tabt. I kan sagtens bruge en gammel bog med tykke sider, men de fleste begynder med plastiklommer og ringbind.

I skal bruge:

  • Plastiklommer og et ringbind
  • En masse papir (forskellige farver og teksturer)
  • Lim, tape (evt. dobbeltklæbende) og saks
  • Tuscher, farveblyanter eller farvekridt
  • Ekstra pynt, som f.eks. klistermærker eller silkebånd

Vælg et fotoalbum fra en rigtig god ferie eller udflugt, I har haft sammen. Udskriv billederne eller find et sted at få dem printet. Udvælg 2-3 billeder hver og udsmyk et stykke papir med dem. Klip billederne til og lim dem på papiret. Skriv kommentarer, sjove citater eller andet ved billederne og inkluder evt. kort over feriebyen, metrobilletter, visitkort fra restauranter eller andet I har gemt fra ferien. Tegn eller dekorer med farver, klistermærker, bånd, glimmer eller andet I synes er pænt. Put de færdige sider i plastiklommer og sæt dem ind i ringbindet.

Scrapbooking

Konkurrence

Konkurrence

Instagram konkurrence
Når I er blevet rigtige genopfindere, kan I deltage i konkurrencen om en helt særlig ladcykel. For at være med, skal I finde på jeres egne genopfindelser og uploade billeder af dem på Instagram med #hobbytimen og tagget @havrefras_dk. Familien bag den mest geniale genopfindelse vinder en Christianiacykel med plads til sjov og ballade.

Baisikeli
Cyklen kommer fra et vaskeægte genopfinderværksted, der hedder Baisikeli. Her genopfindes gamle, brugte cykler, så vi kan få glæde af dem igen. Men ikke nok med det, Baisikeli sender også cykler til Østafrika, hvor de uddanner befolkningen i at reparere dem. For de lokale familier i Mozambique gør de cykler, der blev kasseret i Norden, nemlig en verden til forskel.

Så I kan være ekstra glade for jeres Christianiacykel, hvis I vinder! Den hjælper både familien, miljøet, genopfinderånden og Baisikelis projekt i Afrika godt på vej. Det er da genialt!

Instagram Guide
I skal bruge en smartphone eller en tablet med adgang til Instagram for at deltage i konkurrencen. Instagram kan downloades ligesom alle andre apps.

  • 1.
    Ta’ et billede mens I er i gang med en sjov genopfindelse, eller vælg et billede I allerede har liggende på jeres smartphone eller tablet.
  • 2.
    Åben Instagram App'en og hent jeres billede fra fotomappen (I kan også ta’ billeder direkte i Instagram App'en).
  • 3.
    Beskær, rediger og leg med billedet, så det bliver rigtig fint.
  • 4.
    Indtast en lille billedtekst hvis I har lyst og tast derefter #hobbytimen efterfulgt af @havrefras_dk og tryk på ”del”. Så ved vi nemlig, at I er med i konkurrencen. Men husk nu, at der skal være mellemrum mellem #hobbytimen og @havrefras_dk

Held og lykke!

Vindere
De 3 vindere offentliggøres her på Havrefras.dk.

Regler
Konkurrencen udbydes af PepsiCo Nordic. Konkurrencen er ikke købsbetinget.

Hvordan deltager du?
Du kan kun deltage i konkurrencen via Instagram. For at deltage skal du have en Instagram profil og uploade samt hashtagge dine billeder med #hobbytimen på Instagram.

Husk at tagge @havrefras_dk

De 3 vindere udvælges efter konkurrencens afslutningsdato d. 31/8 af en jury, bestående af repræsentanter fra PepsiCo Nordic og fireball. Juryen udvælger de 3 mest inspirerende billeder under overskriften ‘Få det bedste ud af dagen’.

Vi vælger én vinder pr. præmie. Vinderne kontaktes direkte efter konkurrenceperioden, som løber til og med d. 31.08.16. Vinderne kontaktes via vedkommendes Instagram-profil, hvorefter der er behov for vinderens e-mailadresse og dernæst postadresse for fremsendelse af præmie.

Hvis en vinder ikke har svaret tilbage senest 14 dage efter, vinderen er kontaktet, mister vinderen retten til præmien, og en ny vinder vil blive valgt. Gevinstafgift til staten betales af vinderen.

Indsendt materiale
PepsiCo Nordic har ikke ansvaret for materiale, som hashtagges med #hobbytimen. Det indsendte materiale, spørgsmål eller kommentarer anses ikke som fortrolig ejendom. PepsiCo Nordic vil kontakte brugeren via Instagram, hvis PepsiCo Nordic ønsker at gøre brug af det indsendte materiale. Brugen vil være uden kompensation af nogen art, og sker kun ved forudgående skriftlig accept fra brugeren.

PepsiCo Nordic kan ikke holdes ansvarlig for:

  • Internetsider, der linker til applikationer, internetsider og andet i forbindelse med denne konkurrence
  • Brugere, der eventuelt benytter eller gengiver indsendt materiale
  • Indsendt materiale
  • Virus eller andre uhensigtsmæssigheder i forbindelse med brugerens data ved registrering og/eller upload af materiale

Hvem må deltage?
Alle over 18 år, som er bosiddende i Danmark, kan deltage i konkurrencen. Hvis du er under 18, anbefaler vi, at du deltager sammen med dine forældre. Ansatte og nærmeste familie til ansatte i PepsiCo Nordic, Orkla Foods og fireball kan ikke vinde i konkurrencen.

Hvornår kan du deltage?
Konkurrenceperioden løber til og med d. 31.08.16.

Præmier
Der er 3 præmier i alt. Hver præmie består af en ladcykel fra mærket Christiania Bikes.
Præmierne har en samlet værdi af 53.472 danske kroner. Præmierne bliver leveret af fireball.

Personoplysninger
PepsiCo Nordic opbevarer oplysningerne om deltagerne fortroligt til brug for afviklingen af selve konkurrencen, herunder kontakt og fremsendelse af præmier.

Generelt
PepsiCo Nordic forbeholder sig ret til uden varsel at ændre i konkurrencebetingelserne undervejs.

Der tages forbehold for eventuelle fejl i konkurrencebetingelserne og force majeure.
Konkurrencen udbydes af PepsiCo Nordic Denmark, Vesterbrogade 149, bygning 8, 1. sal, 1620 København V, cvr-nr. 35817530.